Artiklen analyser de tre centrale borgerlige meningsdannere Søren Krarups, Bertel Haarders og Henning Fonsmarks forestillingsverden gennem deres ideer om folket og eliten, som kom til udtryk gennem kritik af demokratiet. Mere specifikt angreb den borgerlige demokratikritik forståelsen af demokrati som en livsform med vægt på samtale og dannelse til demokrati og anskuede den senere danmarkshistorie som en konflikt mellem folket og eliten, hvad end den var politisk, offentligt ansat eller kulturlivet. Artiklen fokuserer på et udvalg af deres tekster fra slutningen (...) af 1960’erne til begyndelsen af 1990’erne. Med udgangspunkt i Quentin Skinners be- greb om de “innovative ideologer”, anskuer artiklen Krarup, Haarder og Fonsmark som aktører, der på hver sin vis ønskede at redefinere betydningen af demokratibe- grebet og sætte klarere grænser for politikernes handlerum. Således kombinerede de liberale ønsker om at markedsliggøre den offentlige sektor med et konservativt modoplysningsprojekt for at bekæmpe venstrefløjens udvidede demokratisyn. Fæl- les for deres forestillingsunivers var kritikken af den såkaldte “demokratisme” og fremhævelsen af folket som et offer for en politisk og kulturel elites visioner for at omforme samfundet. (shrink)